Overblik over sikkerhedsindstillinger
Printeren understøtter mange almindelige typer for netværksgodkendelse, herunder WEP, WPA
og WPA2, så du kan beskytte det trådløse netværk og forhindre uautoriseret adgang.
•
WEP: Giver sikkerhed ved at kryptere data, der bliver sendt med radiobølger fra én trådløs
enhed til en anden. Enheder i netværk, hvor WEP er aktiveret, koder data ved hjælp af
WEP-nøgler. Hvis netværket anvender WEP, skal du kende de(n) WEP-nøgle(r), der
anvendes.
•
WPA: Øger beskyttelses- og adgangskontrolniveauet for trådløse data i forhold til
eksisterende og fremtidige trådløse netværk. Teknologien afhjælper alle de kendte mangler
ved WEP, som er den oprindelige indbyggede sikkerhedsmekanisme i 802.11-standarden.
WPA bruger TKIP-protokollen (Temporal Key Integrity Protocol) til kryptering og anvender
802.1X-godkendelse med en af de EAP-standardtyper (Extensible Authentication Protocol),
der findes i dag.
•
WPA2: Giver bla. virksomheder et højt niveau af beskyttelse, så kun godkendte brugere
kan få adgang til trådløse netværk. WPA2 benytter AES (Advanced Encryption Standard).
AES er defineret i CCM (Counter Cipher-block Chaining Mode) og understøtter IBSS
(Independent Basic Service Set), som giver sikkerhed mellem klientarbejdsstationer, der er
tilsluttet trådløst uden en trådløs router (f.eks. en trådløs Linksys-router eller Apple AirPort-
basisstation).